Om dette arrangement

Tid
15:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Karup Bibliotek
Ved Banen 5
7470 Karup
Arrangører
Målgruppe
For alle
Samtaler & fælleskab

Åbent hus på Karup Bibliotek

29.10.18
Kom forbi og se den flotte nyindretning af Karup Bibliotek.

I september 2017 flyttede Lokalhistorisk Arkiv ind i Stationsbygningens bageste lokaler. Det gav anledning til en større omflytning og nyindretning af Karup Biblioteks lokaler.

Børnematerialer og voksenmaterialer har byttet plads. Vi har fået nye reoler og trægulvene er blevet sat fint i stand.

Kom og se resultatet – tag familien med og nyd en kop kaffe, saft og lidt sødt.


Program for børn
De yngste gæster kan møde Buster Ballonbøjer aka Marc Bray og få et ballondyr med hjem, eller de kan prøve kræfter med Piratskattejagten, hvor de skal finde pirater og deres sørøver-udstyr rundt omkring i biblioteket.
Der er også mulighed for at dekorere sit eget træ-fly og få det med hjem.
Kl. 16 er der fortælleteater for børn fra 4 år. ”Støvsugerdragen” v. Erik Kierkegaard som varer ca. 20 min. Et morsomt og dramatisk eventyr med en konge, en dronning, tre riddere, en smuk prinsesse og en væmmelig drage, som spilles af en gammel Nilfisk-støvsuger.

Program for voksne
Kl. 16.30-17.30 er det de voksnes tur til at få en historie eller to. Johannes Thomsen fra Viborg Fortællekreds kommer og fortæller gribende, sjove historier for de voksne. Nyd en kop kaffe, mens du lader dig rive med af fortællingerne.
Det er også muligt at afprøve sit strikketalent i strikke-caféen kl. 15-17.30. Lær at strikke de første masker eller få tips og tricks til strikketøjet.
Man skal heller ikke snyde sig selv for et besøg i Lokalhistorisk Arkiv eller for at se den lokale malergruppes udstilling af egne, flotte værker rundt om i biblioteket.
Netværkstedet holder åbent kl. 15-17. Få hjælp til IT på din bærbare, tablet eller smartphone. Elever fra Praktikcenter Viborg hjælper bl.a. med opsætning, software og fejlfinding. Et samarbejde mellem Mercantec og Viborg Bibliotekerne.