Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Bøger & Litteratur

Højtlæsning til kaffen

02.03.18
I de kommende vintermåneder læser bibliotekarerne Charlotte Hvorslev og Anette Koue fra Viborg Bibliotekerne højt af sjove, underfundige og tænksomme bøger.

Kom og vær med til en hyggelig stund, hvor du kan høre en god historie, drikke en kop kaffe og have en uformel snak bordet rundt. Man bliver aldrig for gammel til at få læst højt - og læsningen giver mulighed for en stund, hvor man kan koble af og nyde samværet med andre.

Der læses højt fra noveller, digte eller små uddrag af romaner. Måske møder du litteratur, du ikke kendte i forvejen, eller måske bliver det til et glædeligt genhør.

Arrangementet starter kl. 11.00 og varer ca. tre kvarter, og der vil være kaffe på kanden. Der er fri entré og ingen tilmelding. Alle er velkomne - så kig forbi og læn dig tilbage med en kop kaffe.