Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 Kr
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Bøger & Litteratur

Forfatteraften: Iben Mondrup

20.02.19
Iben Mondrup, der tidligere har udgivet ”Godhavn” og ”Karensminde”, fortæller om sin nyeste roman ”Vi er Brødre”.

”Vi er Brødre” foregår i efterkrigstidens Frederikshavn, og bogen er inspireret af Iben Mondrups egen farfar, der var leder af modstandsbevægelsen i byen. Efter hans død arvede hun hans private arkiv, noget der pludselig gav et lidt andet blik på hans historie. Det blev startskuddet til ”Vi er Brødre”, der handler om brødrene Poul og Jens, som vokser op i lyset – eller skyggen – af den gode og kærlige, men også traumatiserede far og modstandshelt.
Vi skal høre om fortielser, om at lægge låg på de ting, der foregik under krigen, og om hvad det har betydet for familierne i et større perspektiv. I foredraget fokuserer Iben Mondrup på den dramatiske, nære fortid og på de omstændigheder, der formede den store generation af efterkrigstidsbørn, som måtte leve med deres forældres tavshed.

Foredraget ledsages rigeligt af billeder fra Iben Mondrups personlige album.

Som noget særligt i forbindelse med dette foredrag, udlodder vi en bogpakke indeholdende et signeret eksemplar af ”Godhavn”, ”Karensminde” og ”Vi er Brødre” blandt de gæster, der har købt billetten på forhånd. Vinderen får bøgerne med hjem på aftenen.

 

Materialer