Bøger & Litteratur
Bogcafé på Ørum Bibliotek
25.10.23
Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse? Kom til bogcafé på Ørum Bibliotek.
Bibliotekarerne giver deres bud på spændende, fængslende og varme læseoplevelser. Vi anbefaler fortrinsvis nye udgivelser, men ældre yndlingsbøger kan snige sig med i fortællerunden.
Bogcaféen er både til dig, der læser rigtig meget og gerne vil have tips til at vælge de næste bøger, og dig som gerne vil læse noget mere i hverdagen.
Der er fri entré til bogcaféen og biblioteket byder på kaffe.