Om dette arrangement

Tid
17:30
Pris
895 Kr
Lokalitet
Ormstrup Gods
Ormstrupvej 33
8850 Bjerringbro
Arrangører
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Bøger & Litteratur

"Babettes Gæstebud" i Jagtstuen på Ormstrup Gods UDSOLGT

06.06.19
Viborg Bibliotekerne inviterer til en særlig oplevelse med ”Babettes Gæstebud”, gourmetmiddag og oplæsning ved skuespiller Chili Turéll.

Alle sanser kommer i spil denne aften i Jagtstuen på Ormstrup Gods i Sahl ved Bjerringbro.

Ejerne af Ormstrup Gods, Minna og Niels Due Jensen, åbner Jagtstuen for en aften i selskab med Karen Blixens lille novelle ”Babettes Gæstebud”.

Aftenen starter med en guidet gåtur i godsets smukke park og efterfølgende serverer Randi Falk fra Café Gudenåhuset den eksklusive middag, som Babette fremtryller i Gabriel Axels film fra 1987.

Middagen består af en 5-retters menu, hvor der bl.a. serveres ægte russiske kaviar på blinis og vagtler med fois gras og trøfler. Menuen ledsages af en 5-glas udsøgt vinmenu.

I løbet af aftenen vil skuespiller Chili Turéll læse højt fra Karen Blixens novelle ”Babettes Gæstebud”, en fortælling om den franske flygtning og gourmetkok Babette, der er strandet i et afsides norsk sogn.

Chili Turéll er uddannet på Århus Teaters skuespillerskole og har været tilknyttet Det Kongelige Teater, Århus Teater og Jomfru Ane Teatret. Chili Turéll er en flittigt benyttet indlæser af lydbøger, hvor hendes dejlige stemme og medlevende oplæsning er meget karakteristisk. Siden 1979 er det blevet til ca.150 titler.

Prisen for aftenen er 895 kr. alt inkl. Arrangementet har modtaget sponsorater fra Meny og SuperBrugsen i Bjerringbro og Mammen Ost.

Billetter kan købes på viborgbib.dk eller nærmeste bibliotek i Viborg Kommune.

Sidste frist for køb af billetter er d.31.maj.

Arrangementet er en del af programmet for Bjerringbro Kulturfestival.

Materialer